Kvinder i top i både Danmarks og Sveriges trænerliga
Ingen af dem er favoritter til den endelige sejr, men dato og tabel lyver aldrig.
Efter torsdagens løb på Øvrevoll er der kvinder i spidsen i både den danske og avenske trænerliga.
Bettina Andersen fronter i Danmark, og hendes kollega Nina Lindberg Lensvik topper i Sverige.
Det var forventet, at Lennart Reuterskiöld jr skulle overtage dirigentstokken i Sverige i aftes, men 14:10 favoritten Havana Red måtte nøjes med tredjeplads i Erik O. Steens Memorial.
Top5 stillingen i Sverige fredag morgen:
- Nina Lindberg Lensvik – 916.799 SEK
- Lennart Reuterskiöld jr – 902.841 SEK
- Patrick Wahl – 651.057 SEK
- Henrik Engblom – 617.299 SEK
- Francisco Castro – 593.622 SEK
Så vidt GalopService.dk erindrer skal man helt tilbage til 1983, for at finde kvinde i top i både Danmarks og Sveriges trænerliga, så langt henne i sæsonen.
Det var Mai Adielsson som bragede der ud af på begge sider af Øresund, og også endte med at vinde i begge lande, efter en mageløs sæson.