Learn By Heart klar til sæsondebut på Meydan
Stockholm Stora Pris-vinderen Learn By Heart er nu klar til sæsondebut, fortæller hestens træner Bent Olsen.
”Learn by Heart sæsondebuterer på Meydan fredag den 11. februar, siger Bent Olsen.
”Samme dag starter jeg også Pjerrot, der får sin anden start derude. Jeg havde valget med Pjerrot omkring nu på fredag eller næste fredag, og har valgt det i næste uge med væsentlig flere penge i forhold til løbet om tre dage, beretter Bent Olsen.
En af Pjerrots på papiret hovedmodstandere til sommerens Svenskt Derby er til gengæld meldt til Meydan nu på fredag. Det er Jägersro-hesten Steinar i Susanne Berneklints træning.
Steinar gjorde en bleg figur i debuten på Meydan som nummer syv, slået med hele 17,5 længde fra førstepladsen.
Steinar står akkurat nu efter 84, fem kilo lavere end Pjerrot.