Let spil for Pjerrot i Basnæsløb
I et felt på kun tre heste var skimlede Pjerrot med Marcos Robaldo overlegen i Basnæsløb.

Der var fire startmeldte heste til Danmarks længste løb for 2-åringer, Basnæsløb over 1800 meter, men kort før start rejste Sandmandarina sig og smed Carlos Lopez af og løb løbsk, og måtte derfor udgå.
Bent Olsen-trænede Pjerrot med Marcos Robaldo var favorit til sejren, og den sad på løbet fra start til mål.
Pjerrot vandt let med syv længder ned til Lady Monroe – det var nemme 60.000 kroner i førstepræmie, den her hentede.
Med Sandmandarina slettet blev spilleformer som Plads, Tvilling og Trio annulleret og indskud tilbagebetalt.
Der var kun vinder og Komb-spil i løbet.
Ï Hard Spun har Pjerrot samme fader til Red Cactus, der for samme ejer/træner konstellation – Lone-Kaj Nielsen og Bent Olsen bl.a. vandt Svenskt Derby.
-Jeg tror og håber også på at Pjerrot kan gøre det – han er en meget fin hest, siger Bent Olsen.