Målet er kvalifikation til Svenskt Derby
Klampenborg træneren Rikke Rohbach Bonde starter en enkelt hest i lunchgaloppen på Jägersro onsdag.

“Vi starter Stroxx Carlras. Det er en hest som vi har store ambitioner med. Det helt store mål er at få den kvalificeret til Svenskt Derby, oplyser Rikke Rohbach Bonde.
”Den var nummer to i sæsondebuten på Jägersro, og skal nu gøre årets anden start. Løbet onsdag er også en test på, om vi skal i Voterlöpning næste gang, beretter Rikke Rohbach Bonde.
Stroxx Carlras i sin debut på dirten blev kun slået af Brian Wilson-trænede Noifsandbuts.
”Jeg tror den er bedre på dirt end på græs, oplyser Rikke Rohbach Bonde, som lod Jacob Johansen ride sidst i stedet for hendes sambo Nicolaj Stott.
”Det skyldes Nicolas havde problemer med et knæ, men han er ok igen og han rider hesten i morgen, fortæller Rikke Rohbach Bonde.
Andenpladsen med Stroxx Carlras er trænerens enlige Top3 placering i år i 11 starter.
”Jeg har ikke været tilfreds med sæsonstarten, erkender Rikke Rohbach Bonde.
”Vi havde noget hoste for et stykke tid siden, som er overstået, og nu har vi så fået foretaget nogle blodprøver, som jeg venter svar på, beretter Rikke Rohbach Bonde, som driver den tredjestørste stald i Klampenborg med aktuelt 22 heste i træning.