Marc Stott tror på vinderchance i Norsk Derby
Ingen nuværende licenshaver i dansk galopsport har vundet Norsk Derby. Hverken trænere eller jockeys. Men det ændres der måske på i år,
Marc Stott tror på, at han har muligheden for at vinde årets sidste derby i Skandinavien, Norsk Derby på søndag.
”Jeg synes Prins Valiant har chance mod enhver i feltet, fortæller træneren torsdag morgen.
“Han var kun slået med tre længder i Norsk Derby Trial Stakes senest, og jeg tror han er yderligere forbedret til på søndag, siger Marc Stott.
Prins Valiant blev hævet fra 77 til 81 efter Norsk Derby Trial Stakes.
”Bortset fra Grey Flash er der jo ingen ny modstander til ham af betydning i Norsk Derby, i forhold til Norsk Derby Trial Stakes. Med racing luck i løbet kan min lige så godt vinde som nogen anden af de bedre, fortsætter Marc Stott.
”Nu kender han også banen endnu bedre med nu to Øvrevoll starter. Han rejser op lørdag morgen, jeg selv følger efter søndag, da jeg har heste til start i Klampenborg på lørdag.
”Han fik sit afsluttende arbejde forleden her i Aarhus med Nanna Emilie Hansen, alt var perfekt, fortæller Marc Stott.