Marc Stotts stald lukkes den 1. december
Top træneren Marc Stott er færdig som professionel træner, idet hans stald lukker den 1. december.
Efter Marc Stotts konkurs i vinter stod en gruppe af hesteejere sammen og dannede et selskab med Marc Stott som ansat, for at han kunne drive en træningsstald videre. Men nu siger man stop.
-Folkene, som har ham ansat har sagt hestene op pr.1 december, fortæller hesteejeren Michael Garbers, der var primus motor bag initiativet, der gjorde, at Marc Stott kunne fortsætte i sporten efter sin konkurs tidligere i år.
”Marc er ansat hos os indtil 30. november. Vi har brugt mange timer på at få det til at fungere, fortæller Michael Garbers.
”Nu skal vi bruge mange kræfter på at lukke det hele ned. Jeg glæder mig til den 1. december, oplyser Michael Garbers
Marc Stott har været landets næstmest vindende træner i de senere år.
Han har i år mulighed for at blive den første træner i provinsen, som hjemtager trænerchampionatet i Klampenborg.
Trods sportslig succes kan hans forretning alligevel ikke fungere økonomisk.
Trænerens loyale støtter som bl.a. tæller Michael Garbers og Karin Salling skal nu ud og skaffe andre trænere til deres heste.
Karin Salling har også haft sportslig succes hos Søren Jensen med to derbyvindere, men de senere år har hun haft betragtelig flere heste hos Marc Stott end hos Søren Jensen.
Med heste som King David og Queen Rouge har Marc Stott leveret varen til Karin Salling, men hvad skal der nu ske for Marc Stott?
Galop Service har i aften straks inden 21.00 forsøgt at få en kommentar fra Marc Stott, men uden held
”Tror han har en livsdrøm om at prøve i England, men han skal jo også have noget at leve af, siger Michael Garbers.