Meget dansk omkring St. Leger vinder i Norge
Ikke helt uventet var det fireåringerne som gjorde op om det klassiske Norsk St. Leger i aften på Øvrevoll, men det var ikke storfavoritten, som vandt det 2830 meter lange løb.
Wido Neuroth-trænede Jet Action med sønnen Jan Erik Neuroth fik nemlig ikke gebet på staldvennen Seneschal, som var med helt fremme under hele løbet, velunderstøttet af Bro Park-jockeyen Andreas Tapia Dalbark.
Fireårige Seneschal vandt foran jævnaldrende Jet Action, mens Captain Chorus på tredjepladsen var bedste treåring i det bare seks heste store felt.
Vinderhesten er søn af Stutteri Hjortebo-opstaldede Appel au Maitre, og blev i vindercirklen modtaget af dens danske oppasser Isabelle Lind, som for et år siden skiftede fra Bent Olsen til Wido Neuroths stald.
Isabella Lind er datter af den tidligere Dansk Galop medarbejder Marianne Laurenborg.
Der var 100.000 NOK til ejer af sejrende hest, som også vandt et St. Leger i fjor. Svenskt St. Leger med samme træner og jockey.
Danskejede Havanna Red kom først ind i opløbet, men havde ikke sin bedste dag og sluttede som nummer fire i makkerskab med Jacob Johansen.

”Han gør det godt Appel au Maitre, synes hingsteholderen Søren Hjorth Jensen.’
Han har virkelig medvind for tiden, beretter Søren Hjorth Jensen.