Ni dansktrænede heste på Jägersro
Ni dansktrænede heste er i eftermiddag til start på den svenske Derbydag på Jägersro – kun én af dem i Svenskt Derby.

Når man ser ned over navnene på vinderne af Svenskt Derby, så var der engang at danske trænere og danskopdrættede tog godt for sig af retterne.
Den tid er forbi – selv om Bent Olsen-trænede Red Cactus vandt i fjor.
I dagens Svenskt Derby er det kun Bent Olsen, der har en hest til start – og det er den amerikanskopdrættede Grey Flash.
I rammeprogrammet starter otte andre dansktrænede heste.
Bent Olsen har det største hold med i alt fem heste, Marc Stott fra Aarhus sender to heste ud, mens såvel Bettina Andersen som Brian Wilson hver starter en enkelt hest.
Skal man tro på programtipsene er Marc Stott Queen Rouge den bedste danske mulighed for en sejr.
Flere store danske hesteejere har heste i træning i Sverige og Norge
The Jc Organisation har således heste ved såvel Reuterskiöld Jr på Jägersro og Niels Petersen på Øvrevoll, og har fire heste til start, der alle har topchancer.
I 2-årsløbet er det Wolfof Vancouver, i Derby Consolation Havana Red, i Derby Day Sprint Gulfstream Tiger og endelig i Svenskt Derby Bullof Wall Street, der er med 90 er den højst handicappede hest i feltet.
Modsat her i Danmark er der ikke tilladt at afvikle væddeløb med publikum i Sverige – det har fået arrangørerne til at lave en digital hatte og udklædningskonkurrence. Den kan du læse mere om i baneprogrammet – link nederst i artiklen.
Jägersro Galopp er hovedbanen hos ATG i dag og derfor er der GS75-spil, der starter med 4. løb klokken 15.00.
Her er de dansktrænede heste, der er til start i eftermiddag:
3. løb:
9 Sea the Shadow – Oliver Wilson – Bettina Andersen
4. løb:
7 Mystic Town – Oliver Wilson – Brian Wilson
5. løb:
6 Tristan Torkdahl – Rafael de Oliveira – Bent Olsen
6. løb:
7 Miintaka – Elione Chaves – Bent Olsen
7. løb:
3 Nascetta – Elione Chaves – Bent Olsen
8. løb:
6 Queen Rouge – Oliver Wilson – Marc Stott
7 Aperol – Fredrik Janetzky – Marc Stott
9. løb:
9 Grey Flash – Elione Chaves – Bent Olsen
10. løb:
1 Cabanac – Maikel N. Bravo – Bent Olsen
Baneprogrammet til Jägersro kan downloades på dette link – klik her