09 okt2020
Nicolaj Stott kæmper om DM-medaljer i travsport
Formstærke Nicolaj Stott indleder den kommende weekend i Nordvestjylland, nemlig på travbanen i Skive hvor der på fredag rides det årlige DM for montéryttere.
10 ryttere deltager i hver tre løb, og det sikrer en langt mere retfærdig afgørelse end den forgangne weekends DM for kvindelige amatørryttere i galopsporten, hvor nogle havde flere ridt end andre.
Nicolaj Stott er den enlige mandlige deltager.
Han har hidtil i år bare deltaget i fire montéløb heraf med en sejr, mens det i fjor blev til fire sejre i 23 ridt.