Niels Petersens største starthold nogensinde
Det bliver en hektisk norsk derbydag for Niels Petersen i eftermiddag, der sender det største hold heste til start nogensinde på en løbsdag.
”Vi skal starte 26 heste og jeg kan ikke mindes, at vi har prøvet noget lignende tidligere, fortæller den 14-dobbelte derbyvinder Niels Petersen.
”Vi har naturligvis lagt en køreplan, og jeg har heldigvis en god og bred organisation bag mig, siger Niels Petersen.
”Min søster Marianne og to andre er med til at få hestene ud og ind af stalden, og vi har booket trækkere til alle hestene, fortsætter Niels Petersen.
”Jeg selv skal rende i pendulfart og hente og afleverer sadlerne, og det er klart, der bliver tryk på, men vi er godt forberedte synes jeg, erklærer Niels Petersen.
”Vi har mange vinderchancer. Den største er vel nok Ascot Brass, men der er flere imellem som kan vinde, hvis det stemmer i løbene, synes Niels Petersen.
”Vi har seks heste med i Norsk Derby. Fordel til White Heart efter dens sejr i Norsk Derby Trial Stakes, mens Alligate er luringen derbyet, bedømmer Niels Petersen.
Den norske derbydag byder på 11 løb med første start 13.00.