Nu har Birgitte den største træningsstald i provinsen
For første gang i sin flotte trænerkarriere har Aarhus-træneren Birgitte Nielsen den største træningsstald blandt provinstrænerne med 17 heste i stalden på Jydsk Væddeløbsbane.

”Jeg har en god sammensætning med yngre og ældre heste, synes Birgitte Nielsen, som ikke er spor bitter over, at hun har mistet staldens 2020 fløjhest Prime Red som Galopservice kunne oplyse tidligere i dag.
”De som ejer hestene bestemmer selvfølgelig, hvor de vil have hestene i træning, siger Birgitte Nielsen.
” Jeg synes det er forfærdeligt når hesteejere hænges ud på Facebook når hesteejerne har valgt en træner, siger Birgitte Nielsen.
”Jeg har fire toåringer i stalden. Det er for tidligt at spå om deres fremtid. Indtil videre træner de som de skal, ligesom staldens øvrige heste.
Rygterne har svirret om, at den nu tidligere træner Marc Stott er blevet ansat hos Birgitte Nielsen.
”Det har intet på sig, og igen noget sludder der er opstået på Facebook. Marc har været på besøg her ind i mellem, fordi han har kedet sig derhjemme. Han er ikke ansat her og skal det heller ikke, og det er i øvrigt noget tid siden vi har set ham, oplyser Birgitte Nielsen.
Træneren har ingen aftale om nogen førstejockey i løbene.
”Det har jeg faktisk aldrig haft, fortæller Birgitte Nielsen. Jeg har nogle dygtige ryttere i stalden, så vi håber og tror på en god sæson, forklarer Birgitte Nielsen, som er fast inventar i Top10 i den danske trænerstop.
Efter tabet af Prime Red er staldens mest vindende heste nu tre ældre heste, som er 25 år til sammen.
Otteårige In The Mood med 275.600 kroner, syvårige Desert Eagle med 274.729 kroner og 10-årige Wellington med 227.400 kroner.