Ny anpartshest i Aalborg
En helbroder til Scandinavian Open-vinderen Efesos bliver ny anpartshest i Stald Aalborg.
Efter nogle års timeout er andelsstalden Stald Aalborg tilbage på banen, kan Aalborg træneren Tina Mortensen fortælle mandag morgen.
”De har købt en helbror til Scandinavian Open vinderen Efesos, beretter Tina Mortensen.
”Det er åringen Cliffhanger, som de heldigvis har valgt mig til at træne. Den blev kastreret inden den kom i min træning. Jeg har netop startet longeringen af den, oplyser Tina Mortensen, som har to heste til start ved løbene i Aarhus i eftermiddag.
”To-årige Across The Road debuterer, men 1550 meter kan være langt for en debutant. Den er efter Juniper Tree, hvis afkom plejer at være stærke, så jeg håber, siger Tina Mortensen
”Jeg har Nicolaj Stott til at ride, og han rider også Totally Convinced for mig. Det er første gang den får professionel jockey i år, fortæller Tina Mortensen.