11 nov2020
Ny import debuterer på lørdag
Sæsonfinalen i Aarhus og samtidig i dansk galopsport på lørdag, byder på en Danmarksdebutant – hoppen Dr Doro
”Dr Doro skal debutere for mig. Papirerne nåede lige nøjagtig at komme i orden så hun kan starte, fortæller hendes nye træner Torben Christensen.
”Det gælder primært om den skal lære banen at kende. Hesten har ikke startet i nogle måneder, beretter Torben Christensen om nyerhvervelsen.
Irsk opdrættede Dr Doro (Holy Roman Emperor) har ikke været i totorækken i år i tre starter, og er sænket tre kilo siden sæsonstarten. Er ude efter 75 på lørdag.
Den snart otteårige hoppe er vinder af fem løb og 246.059 kroner.
Den skal rides af Liam Doran, som kæmper om lærlingechampionatet i Aarhus, hvor han tidligere var i lære hos Marc Stott.