Ny jockey i Danmark starter hos Søren Jensen
Som Galopservice kunne oplyse forleden, er jockey Angel Alekov Yuliyanov ankommet til Danmark, og i dag trækker han i arbejdstøjet for første gang siden ankomsten.
”Vi har lavet en aftale hvor vi skal se hinanden an, fortæller Klampenborg træneren Søren Jensen.
”Han kom i stalden i går sammen med sin fætter, og vi blev enige om han kan begynde med det samme, beretter Søren Jensen.
”I første omgang er tanken han skal være arbejdsjockey, men det er klart at jeg vil give ham chancer i løb, hvis han er god nok, oplyser Søren Jensen.
Den mangedobbelte danske trænerchampion Søren Jensen har ingen hest til start i kommende søndags Dansk Derby.
”Lady Monroe var kvalificeret, men både ejeren og jeg bedømmer hun får mere ud af at løbe Derby Consolation.
”Hun har Dansk Oaks i næste måned som opgave, fortæller Søren Jensen.