Ny stor opdrættertriumf for Hjortebo
Jockeyklubbens Grand Prix på Bro Park søndag eftermiddag endte i en stor triumf for opdræt for Stutteri Hjortebo, der besatte de to første pladser.

Der var 400.000 SEK i førstepræmie i Jockeyklubbens Grand Prix over 2100 meter, og dem hentede Niels Petersen-trænede Hear the Drums i sikker stil under Carlos Lopez
Hear the Drums (Appel au Maitre) sejrede med 2.5 længde til Bettina Andersens Giant Fortune (Giant Sandman) med Sandro de Paiva, der fik 200.000 SEK for andenpladsen.
Bettina Andersen havde også My Nikita med Maikel Narvaez Bravo til start i løbet – den sluttede uplaceret.
Selv om Hjortebos opdræt er danskfødte og altså ikke kvalificerede til at hente svenske bonuspræmier (Hästägerpremier) indtager Stutteri Hjortebo alligevel andenpladsen på opdrætterlisten i Sverige bag Râvdansens Stutteri.
Stutteri Hjortebos opdræt har vundet 1.729.270 SEK (57 starter – 10 sejre), mens Rävdansens Stutteri er førende med 2.531.348 SEK incl. bonuspræmier på 446.338 SEK.