Nye heste til Nordjylland
På Tattersalls-auktionen i Newmarket i sidste uge købte nordjyske Villy Nielsen to vallakker.
Aalborg-galoppens grand old man, Villy Nielsen har skaffet sig nye heste i stalden.

På Tattersalls købte han den 3-årige vallak, Araka Li efter Havanna Gold – Stylos Ecossais v. Aqlaam for 5.000 Guineas – Araka Li har startet 11 gange og har bedst en andenplads i blød bane over 2200 meter på Hamilton. Araka Li, der var trænet af Tim Easterby, har tjent 2.200 Pund. Han har haft et engelsk handicaptal på 71, men aktuelt er det 60.
Desuden købte Villy Nielsen den 2-årige Mastic efter Charm Spirit – Miss Meltemi v. Miswaki Term.
Den har været i træning hos Richard Hannon og har startet tre gange to gange blev den redet af Thor Hammer Hansen – men Mastic har ikke været i nærheden af en præmierække og kostede da også kun 800 Guineas.
Det er ingen dårlig afstamning Matic har – søskende til ham er solgt for hhv. 82.000 og 95.000 Guineas som åringer!
Moderens bedste afkom har været Dont Dili Dali (Dansili) der er Listed vinder og som har tjent 117.89 Pund.