Odenses fløjtræner tror på ny god sæson
Med præmier til stalden i år for 176.960 kroner har 2023 været rekordsæson for Odenses fløjtræner Sarah Langholm Hornstrup.
– Jeg har også været tilfreds med sæsonen, selvom der også har været noget som ikke har fungeret, fortæller Sarah Langholm Hornstrup.
– Jeg er i gang med at forberede hestene til den kommende sæson. Der er fortsat otte heste i træning, med en enkelt udskiftning.
– Jeg er stoppet med Lady Chanel. Ind er kommet en hoppeåring efter Al Shemali-Queens Birthday, oplyser Sarah Langholm Hornstrup.
Staldens fløjhest er Kingof Pharoahs, som åbner 2024 efter 76.
– Det tror jeg absolut han kan forsvare, bedømmer hestens træner.
Kingof Pharoahs vandt en enkelt gang i år. På hjemmebanen i Karl K. Pedersens Mindeløb.
Sarah Langholm Honstrup fik gennembruddet i sporten den 13. maj 2017, da hendes trænede Intensity blev klassisk vinder.
Til oddset 11,33 sejrede Intensity i Mowerinaløbet under Jan-Erik Neuroth.
Den klassiske vinder er mor til to. Ældst er vallakken Philosophy v. Baltic Rock, som fylder tre om en uges tid.
Sarah Langholm Hornstrup både ejer og træner unghesten.
– Den nåede ikke start i år. Evnerne er der, mener Sarah Langholm Hornstrup.
Intensity fik afkom nummer to i år. En hingst med Girolamo som far.
Foto: Lasse Jespersen