Også første sæsonsejr til Nicolaj i år.
Ikke kun Klampenborg-træneren Rikke Rohbach Bonde kom på vindertavlen for første gang i år ved onsdags-galoppen på Jägersro, hvor hendes treåring Stroxx Carlras leverede varen med en overbevisende maidensejr.
For hestens jockey Nicolaj Stott var det også sæsonens første pletskud.
Ja, rent faktisk hans første totoplacering i år i 14 ridt.
Nicolaj Stott med over 300 vindere og mere end 21 millioner kroner i præmier i en karriere med navnlig to sejre i Dansk Derby.
For samboparret Rikke Rohbach Bonde og Nicolaj Stott var onsdagens sejr måske vendepunktet.
Med sejren er Rikke Rohbach Bonde i den danske Top10 for første gang i år, hvor hun også bør slutte med landets nuværende tredjestørste træningsstald med 22 heste i træning.
Top10 listen efter Jägersro-galoppen
- Bent Olsen – 408.355 kroner – fem sejre i 44 starter – sejrsprocent 11,36
- Brian Wilson – 231.462 kroner – fire sejre i 18 starter – sejrsprocent 22,22
- Søren Jensen – 131.740 kroner – en sejr i 16 starter – sejrsprocent 6,25
- Bettina Andersen – 118.511 kroner – to sejre i 14 starter – sejrsprocent 14,29
- Niels Petersen – 91.000 kroner – en sejr i seks starter – sejrsprocent 16,67
- Lea Olsen – 60.324 kroner – nul sejr i 10 starter – sejrsprocent 0,00
- Flemming Velin – 54.000 kroner – nul sejr seks starter – sejrsprocent 0,00
- Inge Mette Dejgaard – 52.680 kroner – to sejre i otte starter – sejrsprocent 25,00
- Rikke Rohbach Bonde – 47.527 kroner – en sejr i 12 starter – sejrsprocent 8,33
- Ian Archer – 45.810 kroner – to sejre i fem starter – sejrsprocent 40,00