Oliver indeværende århundredes danske fløjjockey
Hobevise af danske jockeytalenter dukkede frem på ovalen fra slutningen af 70’erne og en halv snes år frem.
Så blev der længere mellem snapsene, og indeværende århundrede blev kun værre, men indeværende århundrede har heldigvis budt på et af sportens helt store lyspunkter, i dansk galopsports lange og flotte historiebog.
Signeret Oliver Wilson.
Med afstamningen Brian Wilson-Bettina Andersen var blodet i orden i kroppen på Oliver Wilson, men blodet alene gør det ikke.
Som trold af en æske dukkede Oliver Wilson op i løbene i 2011, og hvilket debutår.
“Jeg blev årets komet i det første år, husker Oliver Wilson.
Og så året efter.
I 2012.
Oliver Wilson blev i 2012 både jockeychampion og lærlingechampion i Klampenborg,, og han snuppede i forbifarten også lige landschampionatet.
Lige siden har Oliver Wilson været i toppen i Danmark, og også blandt branchens førende i Skandinavien.
Ingen jockey har vundet titlen som Årets danske jockey så ofte, som Oliver Wilson ved Hestesportens Galla.
Nu eksisterede Hestesportens Galla ikke i 70’erne og 80’erne, men det kaster ingen skygge over Oliver Wilsons status så ofte på scenen, til årets store party for dansk trav- og galopsport.
Oliver Wilson har vundet adskillige klassiske løb, her i blandt både Dansk Derby og Svenskt Derby, og han vandt også sin hårdeste kamp i karrieren.
Kampen mod vægten.
En højst lovende karriere virkede faretruende på et tidspunkt. Hans storebror Patrick Wilson blev for stor til en lang karriere som jockey, selvom han levede sundt.
Lillebroderen klarede det lige nøjagtig.
Oliver Wilson var kun 16 år, da han red i Dansk Derby for første gang.
Den næstyngste jockey i derbyet i Danmark.
Kun Lars Kelp har været yngre deltager i Dansk Derby, med sine 15 år.
Oliver Wilson har stadigvæk nogle år frem til han fylder 30.
Han bør således have mange spændende sæsoner foran sig.
Foto: Burt Seeger