Fyens Væddeløbsbanes snart forhenværende daglige leder Gitte Nyberg Bech skal ikke på job lige med det samme, når hun afleverer sit nøglesæt til banens kontor den 30. april.
”Jeg først lige have udfordret mig selv med nogle ting,
inden jeg starter i mit nye job, fortæller hun onsdag formiddag.
”Foreløbig holder jeg det for mig selv, hvilket job som bliver mit næste, beretter Gitte Nyberg Bech.
“Jeg har haft en dejlig tid på væddeløbsbanen. Championatsfesten fornylig var en højder, hvor vi kun har fået stor og fin respons, beretter Gitte Nyberg Bech.
Posten som daglig leder på Fyn har været besat af fire personer i de senere år.
Foruden Gitte Nyberg Bech har Kim Nielsen, Tom Christensen og Christian Emil Hundebøll siddet i chefstolen på sekretariatet på Prins Haralds Alle.
Fyens Væddeløbsbane har aktuelt syv professionelle trænere
fordelt med fem i travsporten og en duo i galopsporten.
En række prominente heste i dansk galopsport er afgået ved døden.
I den seneste udgave af Dansk Galops Væddeløbskalender er flere gamle topheste meldt død.
Tophoppen La Sall med klassisk sejr og med afkom med klassiske sejre, den klassiske vinder Call Of Duty, men også den kun otteårige Pull In Carlras, som ellers havde indledt træningen i år, er nogle af de kendte navne, der nu galoperer på de grønne enge i himlen.
Pull In Carlras. Foto Burt Seeger
”Pull In Carlras fik desværre atter problemer med sine
muskler, fortæller træneren Inge Mette Dejgaard onsdag morgen.
”Hun fik muskelproblemer første gang forrige år. Vi troede
det var overstået, men det viste sig desværre ikke at være tilfældet,
konstaterer Inge Mette Dejgaard.
Pull In Carlras var opdrættet af Alexander Elsass, som fik
tilbudt at få hende tilbage til stutteriet som avlshoppe.
”Han afslog tilbuddet og det kan jeg faktisk godt forstå,
for de problemer hun havde, kan vise sig at være arvelige, beretter Inge Mette
Dejgaard.
Pull In Carlras stempler ud som væddeløber med seks sejre og
332.913 kroner.
Hendes højdepunkter i karrieren var andenpladserne i Dansk
Kriterium og Larch Ærespræmie, begge i Søren Jensens træning.
Academy Awar. hoppen Pull In Carlras nåede 77 som sit
højeste, og afsluttede på turfen med 64.
”Ejeren Birgitte Voetmann er meget ked af det. Jeg tror ikke
hun skal have en ny hest lige med det samme, hun har brug for at sunde sig,
siger Inge Mette Dejgaard.
Tirsdag eftermiddag meddelte Fyens Væddeløbsbanes daglige leder, Gitte Nyberg Bech bestyrelsen, at hun opsagde sin stilling til fratrædelse den 30. april.
-Det kom så noget af et chock for os. Det havde vi slet ikke
set komme, fortæller Annette Lylover Jensen, bestyrelsesformand i Fyens
Væddeløbsforening til travservice.
-Klokken 15.59 kom der er en mail til såvel Fyens
Væddeløbsbanes bestyrelsesformand, Malene Raunholt som til mig, hvor Gitte
Nyberg Bech opsagde sin stilling, idet hun havde fået et jobtilbud, som hun simpelthen
ikke kunne sige nej til.
-Det har vi selvfølgelig forståelse for, men vi beklager det
meget, for vi har været utrolig tilfredse med det arbejde Gitte har lavet på
Fyens Væddeløbsbane.
-Nu skal vi i gang med at lave en jobbeskrivelse og det sker
sammen med Gitte, for ingen ved jo bedre end hende, hvad jobbet omfatter, og så
bliver stillingen som daglig leder slået op, siger Annete Lylover Jensen.
Gitte Nyberg Bech har været ansat som daglig leder på Fyens
Væddeløbsbane siden den 1. marts 2019.
Marc Stotts konkurs kom helt uventet for Dansk Galop
Dansk galopsports hovedforbund, Dansk Galop havde ikke set det komme, at landets næstmest vindende træner, Marc Stott nu er under konkursbehandling.
-Det kom helt og aldeles uventet, beretter forbundets mangeårige bestyrelsesmedlem Nick Elsass.
-Det er en ualmindelig trist situation. Ikke mindst for hans mange hesteejere, men også for hans hjemmebane i Aarhus, beretter Nick Elsass.
-Vi hverken kan eller vil forfordele Marc Stott fremfor hans kolleger, men det er klart, vi forsøger at få det bedst mulige ud af situationen, siger Nick Elsass.
Siden 2016 er uafbrudt gået sportsligt frem for JVB-træneren, men alligevel ikke nok til, at forretningen kan fortsætte i det omfang, som i fjor betød præmier til hans hesteejere for over fire millioner kroner, derbysejr og Gruppe 3 løbs sejr i Tyskland med mere.
-Vi er i kontakt med de relevante personer i sagen. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, slutter Nick Elsass.
Efter Aarhus-træneren Marc Stott i sidste uge er blevet taget under konkursbehandling, er hans trænerlicens nu inddraget.
Toptræneren Marc Stott har ikke længere licens som følge af sin konkurs. Landets næstmest vindende galoptræner i fjor kan således ikke melde heste til start nogen steder.
Både Marc Stott og kurator i sagen har i dag haft kontakt
til Dansk Galop.
Det er Dansk Galops bestyrelsesformand formand, Nick Elsass som skal udtale sig om sagen for Dansk Galop.
Der starterklæres i dag til forårs premieren i galopsporten i Sverige med løb på Bro Park på søndag – uden tilskuere.
”Alle løbene skal afvikles på dirten, fortæller 90-årige Bro
Park træneren Cleas Björling i telefonen mandag morgen.
”Banen er perfekt. Det er som en sommerbane, så det skal nok
blive godt.
”Det er jo første gang der rides galopløb i Sverige uden
tilskuere. Man kan kun håbe galopsporten kan håndtere det lige så elegant som
travsporten har gjort det under Corona tiden, fortsætter Claes Björling.
”Man kan kun være imponeret over, at Sverige som det eneste
land i Europa har løb for tiden., og det har virkelig givet store omsætninger i
spillet. Lad os håbe det også bliver tilfældet med galopsporten her i landet.
”Jeg starter tre heste på søndag. Vi har endnu ikke fået
informationer om det praktiske på søndag, men det kommer selvfølgelig i løbet
af ugen, fortæller Claes Björling.
Som ventet kunne storfavoritten
Tiz the Law med Manuel Franco vinde en let sejr i Florida Derby på Gulfstream
Park.
Tiz the Law (Constitution) har været en god investering for Sackatoga Stable.
Som åring blev den solgt for 110.000 dollars.
Efter lørdagens sikre sejr med 4 ¼ længde, der var 750.000 dollars værd, har Tiz the Law nu indløbet 1.25 millioner dollars i fem starter.
Med ret til mere!
Tiz the Law var godt fremme fra start på en fjerdeplads i feltet på 9 heste, og på opløbshjørnet satte Franco angrebet ind.
Tiz the Law gik frem til klar sejr, mens outsideren Shirawee (Awesome of Course) den stod til 80 gange pengene – besatte andenpladsen foran næstfavoritten Ete Indien ()Summer Front).
Galopsporten i USA er ikke helt lukket ned – der er fortsat løb i Florida og i Californien, og i aften rides et af de vigtigste løb for 3-åringer, Florida derby på Gulfstream Park.
Gulfstream Park . Foto Mason Kelley.png
The Curlin Florida Derby er normalt en vigtig forprøve til det største amerikanske løb for 3-åringer, The Kentucky Derby, der rides den 1. lørdag i maj.
Bare ikke i år, for det er nu udsat til begyndelsen af
september.
Men Florida Derby på Gulfstream Park, der ligger lidt nord
for Miami, rides som sædvanligt – om end man har filet lidt på præmiesummen,
der tidligere har været på 1 million dollars til vinderen.,
Nu er den ”kun” 750.000 dollars!
13 heste kommer til start på distancen 1800 meter, og 7 Tiz
the Law (Constitution) med Manuel Franco er favorit til sejren.
Den har startet fire gange, og har vundet 3sejre og en tredjeplads
– senest vandt den over 1700 m på Gulfstream Park, hvor den slog 12 Ete Indien
med Patrick Biancone med 3 længder.
Gulfstream Park afvikler ikke færre end 14 løb og der kan
spilles og løbene kan følges på DanToto.dk.
1. løb starter klokken 16.30 -. Florida Derby er 14. løb med
start klokken 23.36 -. Dansk tid!
Se det officielle baneprogram til Gulfstream Park – klik her
I dag skulle verdens nok mest berømte hestevæddeløb, the Grand National Steeplechase være redet på Aintree-banen ved Liverpool, men også i England er alle væddeløb indstillet. Men et Grand National Steeplechase bliver alligevel afgjort i dag. Læs her hvor og hvordan!
Den store engelske Tv-kanal ITV har rettighederne til at sende de engelske hestevæddeløb, og havde som tidligere år linet op til en stor og flotdækning af dette historiske opgør i eftermiddag.
Nu bliver løbet ikke redet i år, men ITV har alligevel et
Grand National Steeplechase på programmet i en udsendelse i eftermiddag, Klokken
17.00, dansk tid.
Her vil The Virtuel Grand National 2020 nemlig blive
afgjort på skærmen!
Det er faktisk fjerde gang ITV lavet et sådant computerbaseret
løb, og resultaterne i de tre Virtual GN-løb, der har været afviklet, har ikke ramt
helt skævt.
I 2017 vandt Cause of Causes på TV og blev nummer to på Aintree, mens Tiger Roll vandt året efter – både i TV-udgaven og ”live” på Aintree.
I fjor havde TV-udgaven Rathvinden, som vinder – den sluttede på en tredjeplads, hvor Tiger Roll som bekendt vandt, og den kunne i år være blevet historisk ved at vinde Grand National for tredje gang i træk!
Om den vinder ITV-løbet – ja, det får vi se i
eftermiddag!
Træner Marc Stott er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Aarhus og set i bakspejlet erkender han sine fejl.
Marc Stott sammen med jockey Oliver Wilson efter Derbysejren med Queen Rouge 2019. Foto Burt Seeger
-Fejlen er helt og holdent min. Det er hovedsagelig manglende
indbetalinger fra gammel tid til skat og moms, som er årsagen til at det
desværre er kommet så vidt, fortæller Marc Stott til Galopservice.
-Jeg skal forbedre mig på det område, og jeg kommer til at lære af det her fremover. Nu gælder det om at komme så godt ud af det, som jeg kan i situationen.
-Jeg mister formentlig mit CVR nummer og skal nu tale med
Dansk Galop, om jeg kan beholde mit licens i en anden form. En mulighed
jeg kan se er, at firmaet skifter ejer, og jeg bliver direktør i firmaet.
-På mandag kontakter jeg Dansk Galop for at høre, hvor jeg
står. Alle mine hesteejere er underrettet, og ingen har valgt at flytte
heste fra mig, fortsætter Marc Stott.
-Vi har haft nogle fantastiske sæsoner med store resultater
med staldens heste, så det er hamrende irriterende, og jeg er sur på mig selv
for det burde aldrig været sket at jeg var kommet i denne situation, siger Marc
Stott videre.
-Det her har fyldt meget i mit hoved i et stykke tid, men
jeg kan love at mine heste ikke er påvirket af det. Vi har forberedt os til
sæsonstarten, præcis som vi har gjort de andre år. Intet har ændret sig på det
område, siger Marc Stott.-
-Der vil sikkert være nogen som vil pege fingre af mig og sige ha,ha, og det er også okay for det er ikke godt nok, det jeg har gjort med det her, indrømmer Marc Stott.
”Jeg håber og tror, at der kan findes en løsning for mig.
Jeg vil ikke gå og gemme mig, og det er derfor jeg har sagt ja tak til at
stille op til dette interview, slutter
Marc Stott.
”Det er en øv situation, forklarer hesteejeren Michael Garbers
med flere heste i træning hos Marc Stott.
”Nu skal vi passe på ham og bakke op, og jeg gør mit bedste.
Hestene vil blive trænet som hidtil, men i regi af et nyt selskab, oplyser
Michael Garbers.