Pat Cosgrave valgte Windsor
Den engelske jockey, Pat Cosgrave, der skulle have redet bl.a. Sir Chaplin i Dansk Derby, meldte afbud og red i stedet på banen i Windsor.
Først var det fremme at Frankie Dettori skulle komme til Klampenborg – men allerede inden startmelding blev den historie manet til jorden.
I stedet skulle Pat Cosgrave, som Niels Petersen ofte benytter i storløbssammenhæng komme, og han var skrevet på tre heste
Big Red Panda, Sir Churchill og Sir Chaplin.
Men måske havde Pat Cosgrave eller hans agent studeret programmet til Klampenborg, for i stedet at tage til Danmarks Derbydag, så valgte Cosgrave at sende kollegaen Seamus Heffernan til København, og selv tage til Windsor, hvor han havde et ridt!
Det var så til gengæld et godt ridt i et 2-års maidenløb på Song of Success, der trænes af Richard Hughes, som og vandt. Førstepræmie 3.672 Pund.
De tre ridt som Heffernan havde på Klampenborg sluttede alle uden for præmierækken.
Og apropos Dettori.
Frankie Dettori var med i jockeymatchen, Shergar Cup på Ascot i lørdags, hvor han var anfører for ”Verdensholdet”, der dog ikke kunne slå hjemmeholdet, Team Britain and Ireland.
Søndag havde Dettori ingen ridt i Europa.