Per-Anders gør comeback den 14. April
Efter sit styrt på Fyens Væddeløbsbane i september i fjor er Per-Anders Gråberg nu klar til comeback.

Den flerdobbelte svenske jockeychampion Per-Anders Gråberg har ikke redet løb siden 12. september på Fyn i fjor, hvor han styrtede i opløbet på ryggen af In The Mood.
”Jeg deltager lige nu i træningen her på Bro Park, fortæller Per-Anders Gråberg i telefonen lørdag formiddag.
“Det er femte dag jeg er med i træningen, og jeg føler at jeg er så godt som klar til at ride løb.
”Mit mål er at være klar til forårspremieren på Bro Park den 14. april., forklarer Per-Anders Gråberg.
”Jeg hopper nok over Jägersros løb nogle dage forinden. Det er skønt at være tilbage igen. Jeg vil meget gerne ride fast løbene i Klampenborg, hvis man kan bruge mig der, siger Per-Anders Gråberg.