Petersen klar til Klampenborg-party efter historieskrivning
Øvrevoll-træneren Niels Petersen bliver blandt gæsterne til Klampenborgs championatsfest fredag den 19. november , og det har sin årsag.
Niels Petersen skal på podiet og hyldes som Klampenborgs trænerchampion,
For første gang i KG’s lange historie vinder en Øvrevoll-træner championatet på dansk galopsports højborg.
”Jeg rejser alene ned fra Norge og fejrer det med mit danske personale, som har deres store andel i titlen, fortæller Niels Petersen.
”Jeg var tæt på titlen for nogle år siden. Bent Olsen og jeg kæmpede hårdt om den helt frem til finaledagen, med Bent som vinder, husker Niels Petersen.
”Det har været et super år for mig. Samlet når vi op over 11 millioner norske kroner i præmier, og jeg genvinder det skandinaviske trænerchampionat, fortæller Niels Petersen.
Danskeren vinder desuden også trænerchampionatet på hjemmebanen på Øvrevoll.
”Sæsonen heroppe slutter på søndag, og det bliver nok de sidste starter for mig i år. Der er en lille mulighed for en eller to starter på Bro Park, men jeg regner ikke med det, som det ser ud nu, oplyser Niels Petersen.
Første gang en udenbys træner vandt trænerchampionatet i Klampenborg var i 1983, hvo ægteparret Mai & Adielsson var lige så overlegen i Ordrup Mose, som Niels Petersen i år.
Deres stald i Malmö vandt alle fem klassiske løb i Klampenborg.
To discountheste med hånden fuld til sammen.
Rossard nappede fire. Mowerinaløb, Dansk Derby, Dansk Oaks og Dansk St. Leger, mens Hjovial sejrede i Dansk Forårsløb.
Alle fem klassiske vindere redet til sejr af Michael Jacobsson.
Rossard blev solgt til Mai & Hans Adielssons stald for 19.000 kroner.