Ponysporten førte mig ind i galoppen
Mange piger er startet med at ride ponyer inden de er fortsat inden for galopsporten – den succesrige svenske lærling Cornelia Hartsmar er en af dem.
”Min karriere i hestesporten begyndte med ponyer for snart 10 år siden, beretter svenskeren, som holder sig slank som en ål.
”Jeg kan ride vægten 50 kilo, og det er naturligvis en stor fordel. Jeg er meget taknemmelig for de mange ridt jeg får rundt omkring, beretter Cornelia Hartsmar.
Jägersro-rytteren Cornelia Hartsmar har åbnet sæsonen bedst på Bro Park.
13 ridt siden nytår har givet fire sejre og fire andenpladser.
”Det er gået vældig godt, fortæller hun. Jeg håber det fortsætter deroppe på søndag, oplyser jockeyligaens nuværende etter i Stockholm
Cornelia Hartsmar har fem ridt på Bro Park på søndag, og det vel og mærke for fem forskellige trænere. En af dem er hendes daglige arbejdsgiver.
”Jeg er lærling hos Ricardo Ramallo på Jägersro. Det er mit sidste år som lærling, siger Cornelia Hartsmar.
Det er blevet til 51 sejre for lærlingen, som også rider jævnligt i Klampenborg.
”Rejseafstanden er vældig kort for mig til Klampenborg, oplyser Cornelia Hartsmar.