Populær banemand stopper i Klampenborg
Den meget afholdte banemedarbejder i Klampenborg Emil Wozniacki er stoppet på højborgen i galopsporten i Danmark, fortæller han torsdag formiddag til Galopservice.
Emil Wozniacki udtalte tidligere i år til Galopservice, at han gik med tanken om at blive freelance som gartner,
-Og det er jeg så fra i dag, siger Emil Wozniacki.
-Jeg har haft fire dejlige år i Klampenborg, siger den nu tidligere banemedarbejder på KG.
For lidt over en måned siden stoppede Gordon Street som baneforvalter i Klampenborg.
”Det er nyt for mig Emil er stoppet, fortæller banens championtræner Bent Olsen.
-Han har været en god fyr for banen præcis som Gordon Street. Begge er to behagelige personer, beretter Bent Olsen.
Mads Dueholm Christensen, der er ansat på Charlottenlund Travbane, har ordnet Klampenborgs bane her til morgen.