Sådan kom Flemming Velin tilbage til galopsporten
Efter en lang række succesfulde år i galopsporten med især Flying Drummer, men også Prado og Lord Sinclair med flere, droppede Flemming Velin ud af galopsporten.
Flemming Velin slog sig i stedet på trav- og ridesport, og fik navnlig succes i ridesporten, hvor hans søn Thomas Velin to gange deltog ved de olympiske lege.
I Sydney i 2000 og fire år senere i Athen.
I travsporten var hans bedste hest Leader Chip, som blev toer i Dansk Trav Derby i 2007, og senere avlshingst på Stutteri Laser på Fyn.
”Flemming var en dag over for at se til Leader Chip, da han fik øje på Stutteri Lasers fuldblodsopdræt Kingsbridge, husker Bo Seisbøll, Stutteri Laser.
”Han spurgte om prisideen og jeg svarede, og pludselig uden jeg vidste det, blev der bestilt en handelsundersøgelse af Kingsbridge, husker Bo Seisbøll.
”Der var ingen anmærkninger, og så kom pengene direkte ind på min konto, griner Bo Seisbøll.
Kingsbridge, der var født i 2011, nåede fem sejre og 146.800 kroner. Den toppede ved 78, og lukkede som væddeløber efter 77.
Flemming Velin har siden købet af Kingsbridge købt adskillelig heste i udlandet til træning i Danmark.
Han er den hårdest satsende hesteejer i Danmark gennem tiderne på niveau med afdøde Willy Bechmann.
Men ingen hest har siden Velins comeback givet ham den samme opmærksomhed, som hans daværende tophest Flying Drummer.
Den ”grå” er fortsat alletiders største publikumsfavorit i Klampenborg, skygget af Clarion King.
Sportens sande kendere husker som var det i går, den medrivende opløbskamp imellem Vinzenz Vogel trænede Flying Drummer med Gert Hansen contra Benny Jensen trænede Algarve med Ole Larsen.
I Berlingske Tidendes Ærespræmie.
Duoen rykkede fra feltet ved Møllers Hus og kæmpede hoved ved hoved mod målet, med afgørelse på selve mållinjen med sejr til Flying Drummer.