Salling Fondene donerer nye hestebokse i Aarhus
Et nyt staldbyggeri er næst forestående på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, fortæller banens nyeste træner Lea Olsen
”Det er Salling Fonden som donerer 10 nye udendørs hestebokse, fortæller Lea Olsen.
“De kommer til at gå lige ud til foldene, så det kan ikke blive bedre. Byggeriet starter 1. februar, siger Lea Olsen.
”Jeg har 11 heste i træning lige nu og om få dage 12, når North Bay Sunrise kommer retur efter vinterferie, forklarer Lea Olsen.
Som så ofte er Lea Olsen nomineret til gallaen – til titlen Årets amatørtræner i konkurrence med Jørgen Tølbøll og Ann-Charlotte K. Wedsgaard.
”Jeg tror det bliver svært at vinde, så godt Ann-Charlotte og Jørgen har klaret sig i fjor, men jeg er da glad for være med i den liga. Det er så sidste gang for mig som amatør, da jeg nu er professionel. Så må vi se om jeg kan gøre mig fortjent til en nominering der på et tidspunkt, griner Lea Olsen.
I Lea Olsens træning indgår den nye anpartshest Ventuari.
”Vi har solgt 45 anparter på nuværende tidspunkt. Jeg vil tro de 25 er til helt nye mennesker i sporten. Lige præcis hvad sporten har brug for, synes Lea Olsen.