18 mar2023
Save The King til Jessica Long
Adskillige heste i Klampenborg-træning i fjor trænes nu andre steder. En i flokken er fireårige Save The King, som i fjor var i træning hos Lars Kelp i Klampenborg.
– Jessica Long har overtaget hesten efter Lars Kelp er stoppet, fortæller hestens ejer Bernt Dahl. Jeg har en forhåbning om det kan blive en god sprinter, beretter Bernt Dahl.
– Jeg synes ikke sprintereliten i Skandinavien er imponerende, men Save The King skal forbedre sig noget for at kunne være med der, erklærer Bernt Dahl.
Save The King er ankommet til Jessica Long efter 77. Den har som bedst løbet efter 79.
Med Lars Kelps trænerstop har Bernt Dahl ikke længere hest i træning i Danmark.
Han har hestene fordelt i Sverige, Norge og Frankrig.
Foto: Burt Seeger