31 maj2021
Scandinavian Open sejr bringer Nina på fjerdepladsen i Sverige
Med trænersejren med Suspicious Mind i Scandinavian Open i lørdags har hestens træner Nina Lindberg Lensvik ikke bare bragt sig ind i Top10 i den svenske trænerliga. Hun er buldret ind på fjerdepladsen, og det med ligaens bedste sejrsprocent.
Fem sejre i 11 starter i indeværende år.
Det er det foreløbige resultat for Nina Lindberg Lensvik.
Nina Lindberg Lensvik fik trænerlicens i 2019, hvor hendes heste indløb 900.979 SEK.
I fjor hævede hun overliggeren til 1.981.549 SEK.
Jägersro træneren har aktuelt 20 heste i træning med den nu dobbelte SOC vinder Suspicious Mind som staldens nestor med dens otte år. Den svenske trænerligas Top10 efter løbene i Göteborg i går.
- Lennart Reuterskiöld jr – 1.125.740 SEK
- Patrick Wahl – 909.551 SEK
- Bodil Hallencreutz – 698.320 SEK
- Nina Lindberg Lensvik – 625.410 SEK
- Annika Sjökvist – 594.846 SEK
- Francisco Castro – 513.668 SEK
- Khalil De Burca – 489.840 SEK
- Caroline Malmborg – 477.596 SEK
- Roy Arne Kvisla – 379.224 SEK
- Ylva Brandt – 293.884 SEK