Seks hesteejere trækker sig ud af galopsporten
Seks hesteejere forlader nu dansk galopsport. Gruppen under navnet Beef Eater Racing Club, stiftet på foranledning af Niels Lindhardt.
”Vi kan ikke være i sporten som den er nu, fortæller Niels Lindhardt.
”Vi har derfor sat vores åring til salg, selv om den først er indkøbt for en måned siden, oplyser Niels Lindhardt.
”Det var i sommer jeg blev opmærksom på det og fortalte Dansk Galop, at der efter min mening foregår ulovligheder, fortæller Niels Lindhardt.
”Man har haft god tid til at gribe ind og få det standset, men nu er det for sent. Nu er pressen på. Jeg er blevet interviewet af Danmarks Radio på telefon, og jeg er ikke den eneste, oplyser Niels Lindhardt.
Det var som hesteejer hos Marc Stott, at vækkeuret kimede hos Niels Lindhardt.
”Jeg kunne se på regningerne, at mine heste var behandlet med lovlige midler, men behandlingerne var foregået for tæt på løbsstart i henhold til reglerne, således karenstiderne ikke var overholdt, oplyser Niels Lindhardt.
”Jeg var ny i sporten, og det var først længe efter, at jeg fandt ud af det, da jeg sad og talte med en erfaren mand i sporten, som sagde, det der er ulovligt.
”Det er en meget voldsom sag, også fordi der er dyrlæger med inde over, som nu er meldt til fødevarestyrelsen, fortsætter Niels Lindhardt.
”Det er et kæmpe problem for en sport, som modtager støtte fra staten, men som ikke har orden i eget hus, fortsætter Niels Lindhardt.
”Jeg har talt med Anti Doping Danmark, og de hævder, at det kan få kolossale konsekvenser for sporten.
Hvor er det ærgerligt, det er kommet så langt ud. Hvorfor pokker greb Dansk Galop ikke ind omgående og fik det stoppet, i stedet for at vende det døve øre til, siger Niels Lindhardt.