12 feb2020
Selma slog til igen
Onsdag eftermiddag vandt den danske lærling Selma Grage sin tredje sejr i England.
Selma Grage var spillet til storfavorit på Robert Eddery-trænede Tynecastle Park på Southwell i et løb, der trods en førstepræmie på £8.086,25 blot havde tre heste til start!
En overgang så det ud til at Selma Grage skulle få svært ved at indfri favoritværdigheden – spillet til 13:10 – men i løbets sidste fase fik den danske pige bragt sin hest forbi til sejr med en halv længde.
Det var tredje sejr i 12 starter til Selma Grage.