02 okt2023
Skandinavisk Grand Prix-treer tager en sæson mere
Den nybagte Skandinavisk Grand Prix-treer Go Go Dancer tager i hvert fald en sæson mere som væddeløber, fortæller hendes ejer og opdrætter Bo Hansen på Stutteri Thorskovgaard.
– Hun har to starter mere i år. Et løb på Jägersro og herefter årets sidste start som bliver i Klampenborg, siger Bo Hansen.
Seksårige Go Go Dancer står aktuelt efter 83, tre kilo under hendes hidtidige maksimum.
– Hun blev til min overraskelse sænket et kilo efter tredjepladsen i Skandinavisk Grand Prix, oplyser Bo Hansen.
Go Go Dancer er vinder af otte løb i 21 starter med præmier for 326.700 kroner.
Foto: Burt Seeger