Slår Chivas til i aften?
Blandt torsdagens deltagere i løbene på Øvrevoll er danske Chivas, der starter i 5. løb – dagens bedst besatte løb
Hjalte Kjems-opdrættede Chivas (Appel au Maitre) med Willa Synøve M. Schou i sadlen starter for anden gang i år.
Den trænes af Niels Petersen og ejes af trænerens storesøster Marianne Petersen, som er førstedame i lillebroderens stald, akkurat som hun var det i velmagtsdagene hos den tidligere stortræner Ole Larsen.
”Vi solgte Chivas til hende i slutningen af treårssæsonen, fortæller opdrætteren og dens tidligere delejer Hjalte Kjems.
Chivas blev storløbsvinder som toåring med sejren i Auktionsløbet i Klampenborg. Den var endvidere nummer to i Skandinavisk Mesterskab for toåringer.
”Chivas skuffede os i Dansk Derby som uplaceret og kort efter solgte vi ham, fortæller Hjalte Kjems.
I fjor startede Chivas 9 gange med to andenpladser som bedste resultat.
Mark Larsen er den enlige dansker i bøjlerne i aften. Rider hestene Queen Of Skara og Focus On Me.
Baneprogrammet til Øvrevoll kan downloades på dette link – klik her
Såvel DanToto som Derby25 har spil til løbene.