Søren Jensen klatrer op i tabellen
Indtil for fem dage siden var den tidligere danske championtræner Søren Jensen fjernt fra Nationalligaens Top10, efter en mildt sag rolig indledning på sæsonen, men nu er der sket ting og sager.
I lørdags blev Good Fortune en flot nummer to i Dansk Breeders Cup i dens sæsondebut, og to dage senere kom staldstaldkammeraten Steinway ind i millionklubben med sejr i Sverige.
Disse resultater bragte Søren Jensen op på en 7.plads i Nationalligaen med mulighed for yderligere avancement allerede i aften, hvor staldens jernlady Margrethe er til start på Øvrevoll.
Titelkampen er helt åben.
Bent Olsen har spist ind på Bettina Andersens forspring.
Kun omkring 10.000 kroner skiller.
Niels Petersens danske filial hold er ikke langt fra de to i toppen, hvad der også gælder Brian Wilson.
Og med en topplacering på søndag i Stockholm Stora Pris til den dobbelte derbyvinder Stroxx Carlras, vil dens træner Rikke Rohbach Bonde også byde ind i topstriden.
Kun to af de nuværende trænere med dansk licens har stået med landets mest vindende stald efter en sæson.
Bent Olsen og Søren Jensen.
Flemming Poulsen var tæt på i 2002 med tredjeplads til Dano Mast i World Cup finalen, hvor vidunderet hentede 1.894.736 kroner.
Den største enkeltstående præmie en dansktrænet væddeløbshest, har vundet i et og samme løb.
Men Søren Jensens større bredde blev til slut afgørende, men det var close race, mellem to de nabostalde på Enghavelyst.
Den nye Top10 liste inden Øvrevolls løb i aften:
- Bettina Andersen – 444.097 kroner – 27 starter – seks sejre – sejrsprocent 22,22
- Bent Olsen – 434.057 kroner – 62 starter – syv sejre – sejrsprocent 11,29
- Niels Petersen (DK filial) – 384.439 kroner – 28 starter – tre sejre – sejrsprocent 10,71
- Brian Wilson – 375.615 kroner – 37 starter – seks sejre – sejrsprocent 16,22
- Rikke Rohbach Bonde – 267.765 kroner – 25 starter – to sejre – sejrsprocent 8,00
- Lea Olsen – 226.225 kroner – 33 starter – seks sejre – sejrsprocent 18,18
- ’Søren Jensen – 211.550 kroner – 18 starter – to sejre – sejrsprocent 11,11
- Lars Kelp – 182.920 kroner – syv starter – to sejre – sejrsprocent 28.
- Keld Chr. Karlsen – 88.600 kroner – 15 starter – tre sejre – sejrsprocent 20,00
- Inge Mette Dejgaard – 78.960 kroner – 14 starter – to sejre – sejrsprocent 14,29