Søren Jensen melder sig i Nationalligaens topstrid
For første gang i indeværende århundrede er flere end to danske træningsstalde med i kampen om at drive landets mest vindende træningsstald.
Ny i topstriden er Søren Jensen efter den besnærende sejr i går til staldens Good Fortune i Breeders løbet på Bro Park.
Søren Jensen har vundet titlen gentagne gange, men det er længe siden, og han er heller ikke favorit lige nu.
Bent Olsen er stadigvæk i den gule førertrøje, men forspringet er reduceret uge for uge, i den senere tid.
Han driver dog en så stor stald i forhold til konkurrenterne, at han fortsat må være favorit. Dog en favorit i fare.
Man bemærker Lea Olsen i sin første sæson som proff træner har klart flest sejre blandt de danske trænere, og så er det værd at understrege, at Lars Kelp har en forrygende sejrprocent.
Og alligevel kun har seks heste i træning. Nationalligaens Top10 mandag morgen:
- Bent Olsen – 2.187.349 kroner – 179 starter – 14 sejre – sejrsprocent 7,82
- Rikke Rohbach Bonde – 2.091.496 kroner -76 starter – otte sejre – sejrsprocent 10,53
- Niels Petersen (DK filialen) – 1.836.903 kroner – 52 starter – 13 sejre – sejrsprocent 25,00
- Søren Jensen – 1.757.664 kroner –68 starter – syv sejre – sejrsprocent 10,29
- Bettina Andersen – 902.809 kroner – 79 starter – ni sejre – sejrsprocent 11,39
- Brian Wilson – 891.777 kroner – 84 starter – 13 sejre – sejrsprocent 15,48
- Lea Olsen – 799.715 kroner – 74 starter – 20 sejre – sejrsprocent 27,03
- Ian Archer – 337.060 kroner – 26 starter – syv sejre – sejrsprocent 26,92
- Lars Kelp – 313.412 kroner – 22 starter – syv sejre – sejrsprocent 31,82
- Torben Christensen – 256.609kroner – 49 starter – syv sejre – sejrsprocent 14,29