Spændende USA-hest tilbage til løbene
Fredagens løb på Jägersro byder et spændende comeback af amerikanskfødte, men danskejede Gulfstream Tiger.

Gulfstream Tiger ejes af The JC Organization ApS og tegnede til det helt store som treåring med fire flotte sejre i træk.
Den har til dato startet 13 gange med seks sejre som resultat, men har endnu ikke leveret varen i år i to starter, der er endt i henholdsvis en fjerde respektive en femteplads, men nu kommer den efter nogle måneders løbspause.
Gulfstream Tiger skal for første gang rides af den svenske championjockey Per-Anders Gråberg.
Amerikaneren er en typisk dirt hest, idet den har gjort 12 af sine starter på dirten i Malmø.
Dens hidtil enlige start på græs foregik på Bro Park, hvor femåringen var stort slået.
Gulfstream Tiger har bare fire modstandere i det 1000 meter lange Guldlöpning. Løbet er ellers udskrevet med seks præmier, men bare fem heste er starterklæret.
Gulfstream Tiger tilbringer hverdagen hos Niels Petersens danske filial i Klampenborg, som nu består af 12 heste med King David som den klare fløjhest.
Blandt dusinet af heste i filialen hos Skandinaviens overlegne førertræner er en anden hest ejet af The JC Organization ApS, den ligeledes amerikanskfødte 4-åring, Kingof Pharoahs, der endnu er ustartet.