Stemningen i samfundet smittede af på åringsauktionen. (Opdateret)
Gennemsnitsprisen for solgte åringer holdt nogenlunde niveauet, men færre heste skiftede ejer.
(Artiklen er opdateret med ny gennemsnitspris og total salgspris)
De høje energipriser, de højere renter og krigen i Ukraine er med til at sætte dagsordenen i vores samfund i denne tid, og havde helt sikkert en afsmittende virkning på købelysten på Dansk Galops Åringsauktion.
79 åringer gik gennem ringen, men blot 35 af dem blev solgt. Det betyder omvendt, at 44 åringer ikke blev solgt – og det er et særdeles beklageligt højt antal.
Gennemsnitsprisen for de 35 solgte åringer blev på 134.134 kroner – det er en fremgang på 3.2% i forhold til auktionen i fjor.
Men totalt er der dog tale om en tilbagegang , for i fjor solgtes åringer for 5.976.000 kroner mod i år blot 4.701.000 kroner!
Opdrætterne blev de store tabere!
Auktionens dyreste åring blev hingsten Trickstar – en lillebroder til Derbyvinderen Titannia med Magician som far – den var fremstillet på auktionen af opdrætterne Dean og Mette Olsen og solgtes for 600.000 kroner til Zawawi Racing.
Klampenborg-træneren Bent Olsen var særdeles aktiv på auktionen og købte otte åringer til et samlet beløb af 856.000 kroner.
Se alle resultater fra auktionen på dette link – klik her