Stockholm Cup International uden dansktrænede heste
Ingen dansktrænet hest er med i søndagens bedste sportslige stayerløb i Skandinavien. Det 2400 meter lange Stockholm Cup International, som holder langt højere kvalitet end Scandinavian Open i Klampenborg.

Foto Elina Björklund
Det er Ikke så underligt, at der er topheste i feltet, når svenskerne disker op med 1,4 millioner SEK i præmiepuljen, med 900.000 SEK til ejer af sejrede hest.
Niels Petersen-trænede Square De Luynes har vundet Gruppe 3 løbet i den svenske hovedstad de to foregående år, og meget taler for et hattrick.
Den har ganske vist kun startet en gang efter sejren i fjor i Stockholm Cup International.
”Square De Luynes er kapacitetmæssigt den bedste hest jeg har trænet til dato, fortæller Niels Petersen.
“Den har dog ikke samme hårdhed, som Bank Of Burden, som vandt Stockholm Cup International fire gange i fem forsøg, og som holdt sig imponerende på toppen, i mange sæsoner.
”Square De Luynes er en stor tung hest, som har haft problemer med hovene, og som derfor kun har startet en gang i år. Han vandt Maria Sveeås Mindeløp på den norske derbydag, selvom han ikke havde startet siden sejren i Stockholm Cup i fjor.
”En ekstrem præstation, men også en helt ekstraordinær hest, roser hesten træner. Han står efter 98 inden i morgen, og det er klart jeg er optimistisk, men modstanderne er gode, fortsætter Niels Petersen.
”De to engelsk trænede heste og Master Bloom med flere slår man kun, hvis man præsterer på top niveau, og det tror jeg min hest gør i morgen, bedømmer Niels Petersen.
Square De Luynes har fortsat debuten til gode i Klampenborg, og sådan forbliver det også.
”Jeg tror ikke han egner sig til at løbe højre rundt, og han passer slet ikke til Klampenborgs bane, hvor det går op og ned.
”Han indgår i mine planer til det kommende vintermeeting i Dubai, hvor jeg håber og tror, jeg kommer med det største hold i min tid som træner, siger Niels Petersen.
”Vi skal der ud i god tid, hvis det skal fungere som bedst, for jeg kan ikke holde hestene i den fornødne form i Danmark og Norge, og komme derud med kort tid til løbene, beretter Niels Petersen.
”Det er noget jeg arbejder på, fortæller Niels Petersen.
Den i Norge bosiddende danske Niels Petersen skriver historie i Klampenborg i år.
Som den første Øvrevoll træner vinder han trænerchampionatet i Klampenborg.
Hverken hans kollega Wido Neuroth eller forgængeren Terje Dahl har på noget tidspunkt været i spil, til at give Klampenborg trænerne baghjul på deres hjemmebane.
Det er forekommet nogle enkelt gange tidligere i historien, at svenske trænere har vundet trænerchampionatet i Klampenborg, mest overlegen ægteparret Mai & Hans Adielsson i 1983.
Deres stald vandt for 38 år siden samtlige fem klassiske løb i Ordrup Mose, en bedrift hverken Niels Petersen eller nogen anden har formået.