Største tilbagebetalingsprocent
DanTotos eget spil, Kvartet, der kan spilles i 4. løb på Billund Trav i eftermiddag, har nu Danmarks højeste tilbagebetalingsprocent for et totalisatorspil med 82%.
DanToto har atter taget Kvartet-spillet frem i forbindelse med sæsonpremieren på Billund Trav i eftermiddag, og udbyder spillet i 4. løb.
I Kvartet gælder det om at finde de fire heste, der kommer i mål på pladserne 1, 2, 3 og 4 i den rigtige rækkefølge.
Rækkeprisen er 10 kr. og i 2019 var den gennemsnitlige gevinst på 7.069 kr., hvilket var den højeste på et spil udbudt på danske hestevæddeløbsbaner!
Hidtil har DanToto sendt 72% af spillepuljen tilbage til spillerne, men når Kvartet i eftermiddag atter er på spilprogrammet er tilbagebetalingsprocenten hævet til 82, hvad der er den højeste tilbagebetalingsprocent for et totalisatorspil i Danmark.
Hidtil har det været Vinder og Plads-spillet, hvor 80% af indskuddene går tilbage til spillerne.
For DanToto er der ikke den store forretning i Kvartet-spillet.
Af de 18% i bruttofortjeneste som DanToto har på Kvartet-spillet, skal de ikke blot give 8% i afgift til hestesporten, men de skal samtidig betale en statsafgift på 20% af bruttofortjenesten.
Af hver spillet 100 kroner bliver der således 8,60 kroner tilbage.
Spillet Kvartet hos en forhandler skal DanToto desuden betale en kommission af spillet (hvis størrelse vi ikke kender)