Stor dag for Niels Petersen
Danske Niels Petersen hjemførte ikke alene Norsk Derby, men også fire andre løb på dagen – tredjeplads i derbyet til Bent Olsens Grey Flash.
Halvdelen af løbene på den norske derbydag på Øvrevoll blev vundet af heste trænet af Niels Petersen.
Inklusive løbet over alle – Norsk Derby, der blev vundet med Whispering Ocean (Le Havre) med Carlos Lopez i sadlen efter en dyst med Jet Action med Per Anders Gråberg. 1.25 længde skilte de to, der i øvrigt var favorit og næstfavorit.
Og på tredjepladsen, 5,5 længde efter fulgte Lone Kaj-Nielsens skimmel Grey Flash med Elione Chaves – den placering var 138.120 NOK værd.
Der var også penge til Marc Stott-trænede Prins Valiant med Oliver Wilson, der besatte femtepladsen, mens Light Valley Studs Monsieur Vic med Shane Karlsson sluttede på sjettepladsen og lige uden for præmierækken. Den var godt med fremme undervejs, men kunne ikke holde skansen.
Franskopdrættede Whispering Ocean ejes af Stall Bright Side of Life og er indkøbt på Arqanas oktober-auktionen 2018 i Deauville for 80.000 Euro.
Med derbyets førstepræmie har den nu indløbet 678.000 NOK.
Derbyets afvikling blev skæmmet af at to heste måtte bortvises fra start, fordi de ikke ville læses i startboksene.
Det var Bent Olsens Never Gone og Hallvard Somas Neridiana, der vægrede sig.
Udover placeringerne i derbyet fik Søren Jensen en andenplads med hjem med Margrethe i Erik O. Steens Minneløp – den placering var 78.750 Nok værd.
Bent Olsen fik hhv. en tredjeplads med Acapello samt en fjerdeplads med Talisman, mens Birgitte Nielsens Prime Red var nummer fem.
Se alle resultater fra den norske derbydag – klik her