Stor dansk derbydag på Jägersro
Ikke blot var det en danskejet hest, der sejrede i Svenskt Derby, men derudover blev det til fire andre danske sejre , heraf to trænersejre
Alice Weiste og John Christensens, The JC Organization var søndagens helt store vinder på Jägersro med tre sejre og en tredjeplads i fire starter.
Og det var inklusive Derbysejren med Bullof Wall Street.
Desuden blev det til sejr med den 2-årige debutant Bullof Vancouver samt i Derby Consolation med Havana Red samt en tredjeplads i Derby Day Sprint med Gulfstream Tiger.
Mens Niels Petersen har ansvaret for Bullof Wall Street, så er det Lennart Reuterskiöld Jr, der træner såvel Bullof Vancouver, Havana Red og Gulfstream Tiger.
Gulfstream Tiger blev redet af Oliver Wilson, mens Jacob Johansen var i sadlen med de tre andre.
Udover sejrene med Bullof Vancouver og Havana Red vandt Jacob Johansen også med Gold Tyranny, der også trænes af Reuterskiöld Jr. Denne fik i alt fire løb til stalden på Derbydagen.
Sidste års svenske derbytriumfator, Bent Olsen har haft sine bryderier med millionhesten Nascetta, men nu ser det ud til at den 3-årige hoppe har fundet ud af jobbet.
I Malmø Stads Pris med en førstepræmie på 250.000 SEK kunne Nascetta med Elione Chaves vinde i kamp med Hot Bagatelle med Jacob Johansen.
Desuden blev det til en tredjeplads med Grey Flash i Svenskt Derby – som Nascetta ejes Grey Flash af Lone Kaj-Nielsen.
Marc Stott sendte to heste til start i Margareta Wettermarks Minneslöpning, nemlig Queen Rouge med Oliver Wilson og Aperol med Fredrik Janetzky.
Løbet endte i en meget dramatisk opløbskamp, hvor førende Nouvelle Lune med Dale Swift løb ud i banen og derved generede Queen Rouge.
De to heste gik side om side over mål, men Nouvelle Lune et hoved foran Queen Rouge, men banens voldgift deklasserede Nouvelle Lune og så var sejren og førstepræmien på 207.000 SEK hos Mme Fernandes’ Queen Rouge.
Bettina Andersen fik en tredjeplads med hjem fra Derby Consolation med See the Shadow med Oliver Wilson i sadlen. Her var der 39.000 SEK i præmie.
Også Brian Wilson fik en tredjeplads til stalden.
Det var Mystic Town med Oliver Wilson i sprinterløbet Zawawi Cup, der blev nummer tre – det gav 80.000 SEK i præmie.
Her vandt storfavoritten I Kirk med Carlos Lopez som ventet.