Svensk jockey mister start i klassisk løb i Klampenborg
Den svenske jockey Josefin Landgren kommer alligevel ikke til at ride Lea Olsen trænede Big Red Panda i næste uges Dansk 2000 Guineas, som det ellers var planen
”Jeg kom desværre ud for et uheld i prøveløbet i Göteborg i søndags. Jeg faldt af hesten og skadede min ene hånd, som er lagt i gips, fortæller Josefin Landgren i telefonen onsdag eftermiddag.
”Jeg regner med at der går tre måneder før jeg igen kan ride væddeløb, og det er naturligvis et hårdt slag for mig, beretter svenskeren.
”Det er heldigvis mit første styrt. Det kunne være have gået værre, men jeg var heldig med at hjelmen hjalp mig, siger Josefin Landgren.
”Hjelmen har fået en kraftig bule, oplyser Josefin Landgren.
Det er kun kort tid siden Josefin Landgren skinnede om kap med solen, da hun vandt sejr nummer 100 i karrieren
Jubilæumssejren kom i Klampenborg med Gina Rooth trænede Vailet.
Skaden til den svenske jockey betyder nu, at Big Red Panda får jockey Rafael De Oliveira i sadlen, forklarer ejeren Flemming Salomonsen.
”Det bliver hans første ridt med vores hest, fortæller Flemming Salomonsen.
Uanset resultatet ligger det fast, at hårdt satsende Flemming Salomonsen skal i vindercirklen efter sæsonens andet klassiske løb i Klampenborg.
”Jeg har sagt ja til at sponsere Dansk 2000 Guineas med mit firma Falkonertjenesten, siger Flemming Salomonsen.