Svenskt Grand National med kongeligt besøg
I eftermiddag rides Svenskt Grand National for 51. gang på den idyllisk beliggende Strömsholm-bane og det sker i overværelse af bl.a. den svenske konge.

7 heste er startmeldt i årets udgave, der er udskrevet over 4500 meter – undervejs skal der springes 16 forhindringer og til vinderen er der 115.000 SEK – og desuden får ejeren lov til at glæde sig over den evigt vandrende pokal, der alene vejer 7.2 kilo – den blev i sin tid udsat at Mirabel Topham, der på det tidspunkt ejede Aintree-banen ved Liverpool, hvor ”det rigtige” Grand National rides.
Svenskerne fik pokalen, fordi man havde bedt om lov til at opkalde et steeplechase-løb efter Grand National – og det var den svenske amatørklub de første der havde gjort.
Derfor skænkede Mrs Topham den flotte pokal til arrangørerne.
Svenskt Grand National rides som 4. løb med start klokken 14.05.
I 5. løb, der er et amatørløb over 3300 meter (fladløb) er danske Lucas Olsen til start.
Han rider Maria Lamms Wontgetfooledagen, der her får sin sæsondebut