Tanja og Archer kan ikke bestemme sig
Hvem skal Årets Hest på Jydsk Væddeløbsbane, Medicean Melody bedækkes ved? Det spørgsmål tumler ejerne nu med.

Skal det være den, den eller den?
Klampenborg træneren Ian Archer og hans bedre halvdel, Tanja Moberg har endnu ikke truffet hingstevalget til deres tophoppe Medicean Melody, som skal debutere i avlen i år efter hendes flotte karriere som væddeløber.
-Vi er i syv sind. På et tidspunkt skal vi jo beslutte os, og det gør vi ganske snart, beretter Ian Archer.
Medicean Melody sluttede karrieren med sejr i Aarhus. Hendes 9. fuldtræffer, som fik hendes handicaptal til at avancere til 80. I penge nåede hun 310.530 kroner.
– Medicean Melody bliver kolossal spændende at følge i avlen. Hun kunne sagtens løbe mindst en sæson mere, for hun har aldrig været bedre. Hendes 80 er det højeste tal hun har haft, beretter Ian Archer.
-Men vi vil gerne stoppe med hende når hun er som bedst. Det indgår ikke i planen, at vi skal sælge hendes afkom. Tanken er vi løber hendes afkom i vores egne farver, siger Ian Archer.
Samme positive afslutning på året fik staldvennen Storm Wind til gengæld ikke.
Efter en udmærket indledning hos Ian Archer, sluttede Storm Wind det forgangne år som stort slået to gange i træk.
-De to starter var på Jägersro. Jeg må bare konstatere, at min hest ikke trives på underlaget på Jägersro. Vi holder os væk derfra fremover.
”Helt skidt var det dog ikke. Han er blevet sænket i handicap og starter nu den kommende sæson med kun 58. Han kan løbe til betydelig mere, så jeg tror han får et godt år i 2020, slutter Ian Archer.