Tassmania’s mor i fol ved Galileo søn
Den dobbelte klassiske vinder Tassmania bliver om kort tid storesøster til et afkom med Galileo sønnen Magician som far, fortæller Tassmania’s delejer og medopdrætter Dean P. Olsen.

”Statistikken taler for det bliver en hoppe. Af de 10 afkom vi har fået er de ni hopper, griner Dean P. Olsen.
Med to klassiske sejre i fjor havde Sir Percy-datteren Tassmania en jubelsæson. Spørgsmålet er om man ser hende igen på en væddeløbsbane.
”Vi tæller på knapperne. Skal, skal ikke. Alternativet er jo at bedække hende i år. Var hun stayer var svaret enkelt, fortsætte med løbene, men det er hun ikke, og så er løbstilbuddene betragtelig mindre, bedømmer Dean P. Olsen.
”Vi træffer afgørelsen om et par måneder. Det er til gengæld sikkert hendes to år yngre halvsøster skal i træning. Titannia v. Appel au Maitre, som går til samme træner i Sverige (Paul Fitzsimons – red), som har gjort det så flot med Tassmania, siger Dean P. Olsen.
”Titannia er væsentlig større end Tassmania. Hun bliver sen, og kommer i bedste fald ud første gang i slutningen af sæsonen, tror Dean P. Olsen.
Når søskendeparrets mor, Transsylvania har folet ved Magician, skal hun genbedækkes, men turen for hende bliver ikke så lang, som ved stævnemødet på Coolmore i Irland med Magician i fjor.
Transsylvania forbliver i Danmark, og skal til York Stutteri ved Hørsholm, hvor hun skal bedækkes ved Juniper Tree.