Torkdahl køber to føl på Hjortebo
Fynboen Ole Torkdahl fortsætter med at handle galopheste. Senest har han købt to føl på Stutteri Hjortebo
”Den ene er en hingst efter Moohaajim-Harbour Light – Harbour Light vandt blandt meget både Dansk Kriterium og Dansk 2000 Guineas, foruden hun var tredje i Dansk Derby, fortæller Ole Torkdahl.
Harbour Light nåede at tjene 782.213 kroner og 83 som bedst.
Desuden et hingsteføl ved Appel au Maitre og moderlivsimporten Ribadesella.
Hverken Harbour Light eller Ribadesella har haft afkom til start.
Med de to føl i billedet ejer Ole Torkdahl nu otte galopheste. De seks er i træning hos Bent Osen.
Det er kun et par år siden Ole Torkdahl kom ind i galopsporten, efter en tidligere hård satsning på travsport.
Han fik succes med det samme med Captain Morgan i Flemming Poulsens træning, hvor den vandt Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl og besatte andenpladser i Scandinavian Open og Skandinavisk Grand Prix i 2018.