Tunge skyer over amatørsporten i Danmark
Kommer nogen af de mange frivillige amatørryttere, der til daglig er en uvurderlig hjælpe i staldene, ud at ride løb ved sæsonpremieren på dansk galopsports højborg i Klampenborg lørdag den 16. april?
Der er udskrevet et kombineret løb for amatører og lærlinge, men bare tre heste er anmeldt.
Nu er der heldigvis flere dage til starterklæringen, som finder sted på mandag morgen, så muligheden foreligger da for at få løbet igennem, men drivende oplagt er det vel ikke bare, selvom KG givetvis lægger en god portion energi i at få ethvert udskrevet løb på sæsonplanen op at stå.
Generelt tegner det ellers til en udmærket indledning på sæsonen.
Næsten 75 heste er anmeldt, fordelt i otte løb
Klampenborg-staldene tegner sig for langt størsteparten, men der er også forhåndsinteresse fra provinsen, navnlig Aarhus og desuden Odense.
Fra Sydsverige bemærker man Jägersro duoen Francisco Castro og Jessica Long viser interesse.
Det er meningen at Aarhus åbner sæsonen, dagen inden Klampenborg, fredag den 15. april med to løb.
Der er forhåndsanmeldt til startskuddet i ”Smilets By”, med henholdsvis seks respektive tre heste.
Det er navnlig maidenløbet som hænger med kun tre tilmeldinger.
Startanmeldelserne til Aarhus er på fredag.