Tysk blod har gjort indtoget i Skandinavien
Det sportslige niveau i den tyske galopsport holder fortsat højt internationalt niveau.
De to danskere Flemming Velin og Niels Petersen så ved selvsyn på den tyske derbydag i søndags, at der er en verden til forskel på kvaliteten i Tyskland og Skandinavien.
Flemming Velin staldens Unconquerable var nummer 19 og næstsidst i Deutsches Derby, mens Niels Petersen trænede Ascot Brass også var uplaceret i rammeprogrammet, dog ikke så langt fra hverken vinderen eller præmierækken.
Den tyske Gruppe 1-løbsvinder Girolamo står for anden sæson til bedækning i Danmark, og han har fået en markant større modtagelse i år, fortæller hingsteholderen Søren Nissen.
”Girolamo har bedækket 19 hopper, siger en glad Søren Nissen.
I stenhård tysk konkurrence sejrede Girolamo som væddeløber i Gruppe 1-løbet Preis Von Europa, men det er ikke kun Søren Nissen og hans Girolamo kunder, som har fået øjnene op for det tyske blod.
Spørg bare den svenske træner Tobias Hellgren.
Hans femårige tyskfødte Quebello kostede kun en brøkdel i Tyskland, i forhold til talrige køb, som skandinaviske købere har brugt på investeringer i England og Irland.
Quebello med blot 10 starter på bagen, vandt forleden Gruppe 3 løbet Oslo Cup.
Den har til dato seks sejre, analog med sejrsprocenten 60,00.