Velins Unconquerable i hårdt selskab i det tyske Derby
På søndag starter Flemming Velins Unconquerable i Deutsches Derby på Hamburger Horn med Per-Anders Gråberg i sadlen.

Endnu foreligger den endelige startliste ikke, men der er lagt op til at der bliver fuldt hus med 20 startende heste, idet der er formeldt 22 på nuværende tidspunkt.
Anmeldelseslisten toppes af Sammarco (Camelot), der trænes af Peter Schiergen og rides af B. Murzabayev – den har et handicap på 96 og følges lige efter af So Moonstruck (Sea the Moon), der trænes af M. Klug og som Frankie Dettori er engageret til at ride. So Moonstruck har handicap 95.5.
Unconquerable har fået et tysk handicap på 90 og står med baggrund i handicaptallene på en delt 12. plads i rangeringen.
Den samlede præmiesum er på 650.000 Euro og det koster i alt 7.500 Euro at starte.