Villy Nielsens lykkekøb triumferede igen!
Det har vist sig at være et helt fantastisk køb som nordjyden Villy Nielsen gjorde i januar 2018, hvor han på auktion i England købte den da 3-årige vallak, Eftiraath for 4.000 Pund – 32.000 kroner!!

Foto Gorm Foto
Fornyelig vandt Eftiraath Champions Stakes med 55.000 kroner i førstepræmie på hjemmebanen i Aalborg.
Denne lørdag eftermiddag, slog den nu 5-årige vallak til igen, og vandt sikkert Fyensløbet på Fyens Væddeløbsbane med 60.000 kroner i førstepræmie.
Ikke dårligt af en hest, der blot kostede 32.000 kroner!
Og Eftiraath ser ikke ud til at have toppet endnu.
Lørdag bar han topvægt, 69 kilo og var inde med et formtal på 89 – og alligevel blev det til en sikker sejr under Nicolaj Stott – 2.5 længde foran lokale Borodino med Le Tølbøll, der akkurat klarede at holde andenpladsen foran Loveatfirstsight med Jacob Johansen.

til sikker sejr i Stark Fyensløbet 2020. Foto Gorm Foto
Eftiraath har med dagens præmie nu tjent 447.516 kroner til Villy Nielsen, Stald Søndergaard og trænet af Ann-Charlotte K. Wedsgaard.
Da Villy Nielsen købte hesten på Goffs UK January Sale 2018 var den kasseret fra storhesteejeren Sheikh Hamdan Al Maktoums stald.
Han havde købt Eftiraath som åring på Tattersalls October book 2 Sale i Newmarket for 62.000 Gns – det er cirka en halv million kroner, men faktisk havde Eftiraath året forinden været på Tattersalls føl-auktion i december, hvor den var blevet solgt for 25.000 Gns – 200.000 kroner – så der var en pin Hooker, der tjente lidt!
Eftiraath sendte Sheikh Hamdan i træning i Frankrig, hvor den startede en enkelt gang som 2-åring på La Teste de Buch og sluttede som nummer syv.
Og så opgav man den som væddeløber.
Det skulle vise sig at blive Villy Nielsens held!